Dejlige familieboliger i Åbyhøj.
De nye boliger ligger på hjørnet af Åbyvej og Lokesvej i Åbyhøj i udkanten af Aarhus - et område, som i disse år gennemgår en stor udvikling, hvor industrien rykker ud og boliger rykker ind.
Boligerne ligger rigtig godt placeret med bare 50 meter til Netto og inden for ca. 1 km ligger diverse andre dagligvarebutikker, bager og andre specialbutikker.
Har du skolesøgende børn, er der mindre end 200 meter til nærmeste skole; Åby Skole, ligesom der også er daginstitutioner inden for kort afstand.
Ad Søren Frichs Vej er der busforbindelse og nem vej til midtbyen. Der er kort vej gennem haveforeningen Vesterled og fodboldbanerne til Brabrand stien.
Er man i bil, kommer man let både ind til centrum af Aarhus eller til motorvej.
Afdelingens boliger ligger i to bygninger hvor der også er private udlejningsboliger. Det bliver muligt at leje et kælderrum og en p-plads i parkeringskælderen, som ejes af det private udlejningsselskab.
Der er elevator i bygningerne.
Det er tilladt at holde én indekat eller én mindre hund med max. skulderhøjde på 45 cm.
Denne afdeling i Åbyhøj / Lokesvej har opskrivning via udlejningsportalen www.aarhusbolig.dk.
Det betyder, at du skal stå på venteliste i Aarhus bolig, hvis du ønsker at bo i en af Lejerbos afdelinger i Aarhus.
For dig betyder det, at du kan nøjes med at stå på venteliste ét sted, hvis du vil bo i Aarhus og omegn.